Økonomisk Kriminalitet

Begrebet "økonomisk kriminalitet" dækker i det følgende over berigelsesforbrydelserne, der er omfattet af straffelovens kapitel 28. Tyveri og røveri er beskrevet under eget fagområde. Herudover kan som eksempler på berigelsesforbrydelser nævnes:

Ulovlig omgang med hittegods
Underslæb
Bedrageri
Mandatsvig
Skyldnersvig
Afpresning
Åger
Hæleri


Hvad forstås ved berigelsesforbrydelser ?
 
Fælles for berigelsesforbrydelserne er, at der sker en forskydning af et formuegode, så gerningsmanden opnår en vinding og forurettede opnår et tilsvarende tab. Det er ikke altid et krav, at gerningsmanden rent faktisk opnår en vinding. Såfremt gerningsmanden har anset vinding og tab som den overvejende sandsynlige følge af sin gerning, kan han straffes.
 
De enkelte berigelsesforbrydelser har særtegn, der adskiller dem fra hinanden.
 
Ulovlig omgang med hittegods
 
Herved forstås at gerningsmanden tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt, og dermed opnår en uberettiget vinding.
 
Underslæb
 
Underslæb foreligger når gerningsmanden for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding uretmæssigt tilegner sig ting eller penge, han har i besiddelse for en anden.
 
Bedrageri
 
Til sammenligning er der tale om bedrageri, når gerningsmanden skaffer sig eller andre uberettiget vinding ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse og dermed bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
 
Ved underslæb er det gerningsmanden selv, der foretager tilegnelsen, hvorimod det ved bedrageri er den forurettede der foranlediges til at foretage den tabsforvoldende handling.
 
Mandatsvig
 
Der er tale om mandatsvig når en person, der har adgang til at handle med retsvirkning for en anden, handler til skade for denne og til fordel for sig selv eller tredjemand. Der kan være sammenfald med elementerne i andre berigelsesforbrydelser, især underslæb eller bedrageri. Der vil alene blive rejst tiltale for mandatsvig, hvis forholdet ikke er tyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb eller bedrageri.
 
Skyldnersvig
 
Skyldnersvig foreligger, hvor en skyldner unddrager en fordringshaver aktiver på en særlig grov måde. Det kan være ved salg eller pantsætning af genstande, som tredjemand har en rettighed over, eller hvis en skyldner unddrager sit konkursbo ejendele eller fordringer, der kunne komme kreditorerne til gode. Det er også skyldnersvig hvis skyldneren unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, f.eks. ved proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde.
 
Afpresning
 
Afpresning har lighedspunkter med røveriet. For afpresning straffes den som truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding.
 
For at afpresning er fuldbyrdet kræves ikke, at nogen er blevet tvunget til at gøre noget. Afpresning er fuldbyrdet ved truslens fremsættelse.
 
Åger
 
Åger består i at udnytte en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
 
Åger forudsætter derfor, at der foreligger et aftaleforhold mellem gerningsmanden og forurettede og at gerningsmanden har udnyttet forurettedes situation og at gerningsmanden derigennem har opnået en ubegrundet fordel.
 
Hæleri

Hæleri er særegen derved, at der ikke sker nogen ny krænkelse af nogens ret. For hæleri straffes den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Det er også hæleri uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende at virke til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.
 
Hvilken straf medfører berigelsesforbrydelserne ?
 
Ulovlig omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
 
Underslæb, bedrageri, mandatsvig, skyldnersvig, afpresning og åger straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I nogle tilfælde kan skyldnersvig dog straffes alene med bøde.
 
I særlige tilfælde kan straffen for afpresning og åger stige til fængsel indtil 6 år. Det gælder hvis forbrydelsen er udført på en særlig grov måde, udført af flere i forening m.m.  
 
Straffen for underslæb, bedrageri og mandatsvig kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelserne er af særlig grov beskaffenhed, navnlig navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
 
Omvendt kan straffen for berigelsesforbrydelserne fastsættes til bøde - eller under i øvrigt formildende omstændigheder helt bortfalde - hvis forbrydelserne er af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde.
 
Som for tyveri gælder for disse berigelsesforbrydelser, at forsøg også er strafbart.
 
Straffen for hæleri er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.